Rejsevejret på Mauritius
Mauritius er ideelt som rejsemål hele året rundt, men de bedste perioder er efter vores mening fra marts til maj samt oktober og november.
Mauritius er et godt rejsemål året rundt, hvis du er typen, der vil have masser af sol og varme på din ferie. Mauritius ligger i et subtropisk klimabælte med de varmeste måneder fra januar til april. Du skal regne med temperaturer på 24-30 °C og en høj luftfugtighed året rundt.
Skal du dykke eller surfe, bør du tage højde for vejret i din rejseperiode. Surfing er bedst i perioden juni-august, mens man får mest ud af dykning i perioden september-marts. Badevandstemperaturen ligger på mellem 23-28 °C.